Finansieringssystem

udskriv
Finansieringsprogrammet bygger på basissystemet, som indeholder regnskabsprogram med debitor-kreditorstyring, prisliste og fakturering.

Finansieringsprogrammet anvendes blandt andet til opsætning og styring af afbetalingskontrakter, med rentesats, hovedstol, antal terminer o.s.v. der er stor frihed med hensyn til oprettelse af individuelle kontrakter og alle parametre kan ændres under forløbet.

Ydelserne kan opkræves via PBS eller ved udskrivning af fakturaer med indbetalingskort. PBS modulet er et ekstra modul, som installeres i samarbejde med PBS.

På opkrævningerne er ydelsen udspecificeret i rente og afdrag. Opkrævningen indeholder desuden oplysninger om hovedstol, gl. og ny restgæld, samlet rente, morarente, rykkergebyr og afdrag.

Forfaldslister giver øjeblikkelig oversigt over forfaldne udeståender, hvorefter der automatisk kan bogføres rykkergebyrer og renter.

Med programmet kan der desuden oprettes et stort antal brugerdefinerede lister med oplysninger og sammentællinger fra kundernes stamkort. Disse lister kan anvendes i regneark eller i forbindelse med brevfletning.

Programmet kan leveres som netværksprogram.